Historie

Advokatfirmaet drives under navnet Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg A/S i Ølgod, Nørre Nebel og Oksbøl, og under navnet Advokaterne Graven Nielsen, Schmitz & Partnere A/S i Esbjerg.

Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg A/S blev stiftet i 1993 af partnerne Søren Kokkenborg og Jens Graven Nielsen, men firmaets historie daterer sig helt tilbage til 1917. Første indehaver af advokatfirmaet i Ølgod var sagfører H.H. Aarebo, der drev firmaet frem til 1958. Herefter overtog advokat I. Grøndahl Petersen firmaet og drev det videre indtil 1984. Fra 1984 og frem til 1993 var advokat Jens Graven Nielsen eneindehaver. Firmaet har således været til stede i lokalsamfundet i Ølgod i næsten 100 år med et deraf følgende dybtgående kendskab til lokalsamfundets virksomheder og borgere.

Advokatfirmaet har igennem årene frem til 2006 overtaget tre advokatkontorer; i 2002 advokaterne Ulrik og Inge Warbergs advokatforretning i Ølgod, i 2003 advokat Thomas Harders advokatforretning i Oksbøl og i 2006 advokat Per Bovien Christensens advokatforretning i Nørre Nebel.

Advokaterne Graven Nielsen, Schmitz & Partnere A/S i Esbjerg er en del af Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg A/S. Advokatfirmaet, der ligger på Kongensgade i Esbjerg, blev grundlagt den 1. januar 1992 af advokat Helga Madsen. Efter 15 år, hvor firmaet hovedsageligt beskæftigede sig med person-, familie- og arveretlige spørgsmål, indledte advokat Helga Madsen et samarbejde med Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg A/S, som førte til en fuldstændig overtagelse pr. 1. januar 2011, hvor firmaet blev videreført under navnet Advokat Helga Madsen & Partnere A/S.

Pr. 1. april 2013 overtog Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg A/S advokat Peter Schmitz’ advokatforretning. Advokat Peter Schmitz har drevet selvstændig advokatforretning i Esbjerg siden slutningen af 1970’erne, hvor han har beskæftiget sig med de fleste arbejdsområder, herunder også erhvervsrådgivning og strafferet. Advokat Peter Schmitz er nu ansat i firmaet.

Advokaterne Graven Nielsen, Schmitz & Partnere A/S rådgiver således såvel erhvervslivet som privatpersoner i hele Esbjerg-området. I sin helhed dækker advokatfirmaet de fleste discipliner med hovedvægten lagt på rådgivning til lokalsamfundets virksomheder og borgere. Firmaet har klienter i hele Danmark og udfører mange opgaver med baggrund i kirkelige forhold. Advokatfirmaet har møderet for begge landsretter, Højesteret og Sø- og Handelsretten i København.